Lydterapi

Tilbud i april, maj og juni 2022!

Lydterapien “Safe and Sound Protocol” er en musikterapeutisk intervention, som er udviklet til at påvirke nervesystemet, så stress og auditiv sensitivitet reduceres, mens socialt engagement og resiliens øges.

“Safe” betyder “tryg, sikker eller ufarlig”, mens “Sound” både betyder “lyd” og “sund” – der er altså tale om en intervention, som via lyd fremmer ro og kropslige afslappethed.

Safe and Sound Protocol er en nyere behandlingsform, udviklet af neuroforskeren Stephen Porges med afsæt i hans polyvagale teori og mere end 40 års forskning i sammenhængen mellem det autonome nervesystem og sociale, følelses- og adfærdsmæssige processer. 

Lydterapien stimulerer regulering af nervesystemet ved at træne og systematisk udfordre det auditive system og påvirke den 10. kranienerve – vagusnerven – med specielt bearbejdet musik. (Læs om forskning her – artiklerne er på engelsk)

Selve interventionen består af minimum 5 timers lydterapi fordelt over et forløb. Hvor lang tid dette forløb vil være, afhænger af hvordan dit/dit barns nervesystem reagerer på den specielt bearbejdede lyd.

Safe and Sound Protocol er en meget nænsom intervention, fordi man blot skal lytte til den specielt bearbejdede musik. Derfor egner lydterapien sig til alle aldre – fra spædbørn til ældre mennesker.

Netop fordi Safe and Sound Protocol stimulerer vagusnerven og dermed det autonome nervesystem, kan der opnås bedring ift. en lang række symptomer. Lydterapien henvender sig til børn og voksne med:

  • Angst
  • Stress
  • Depression
  • Kronisk smerte og træthed
  • Søvnbesvær
  • Traumerelaterede vanskeligheder
  • PTSD
  • Mave-tarm-problemer
  • Udviklingsforstyrrelser som fx ADHD og autisme
  • Sansemæssig sensitivitet
  • Auditiv sensitivitet og misofoni
  • Vanskeligheder ved auditiv bearbejdning
  • Uopmærksomhed og koncentrationsbesvær
  • Aggressivitet og reaktiv adfærd (læs mere her)
  • Sociale og følelsesmæssige vanskeligheder

Den måde, vi processerer lyd på, både afhænger af og indvirker på nervesystemet og kroppens fysiologiske tilstand – og dermed også på vores adfærd. Når vi føler os trygge, er vores evne til selvregulering og til at fungere i sociale relationer bedst. I denne fysiologiske tilstand sørger mellemørets muskler for at aktiveres og dæmpe baggrundslyde, så de lyde, der ligger i frekvensområdet for menneskelig tale, træder i forgrunden og bliver mere tydelige, dvs. så det bliver lettere at høre og forstå menneskelig tale og dermed at være socialt engageret.

Men prøv at forestille dig, at du sidder i stuen og har en samtale med en ven, og dine mellemøremuskler ikke aktiveres! Så hører du naboens plæneklipper, en gøende hund 3 haver væk, en flyvemaskine på himlen, tørretumbleren i bryggerset, en startende bilmotor for enden af vejen osv. lige så højt, som din vens stemme. Pludselig bliver det en stor opgave at koncentrere dig om en samtale!

Eller forestil dig et barn i et klasseværelse, som samtidig med lærerens instruktioner også hører 22 klassekammeraters skriblen med blyanter, klik fra tastatur, host, skramlen med blyanter i penalhus, en flue i vindueskarmen, 25 elevers glade stemmer fra legepladsen udenfor, rengøringsdamens gulvvaskemaskine 4 klasselokaler væk osv. Hele tiden lyde, som tiltrækker sig opmærksomheden – og tilmed forstyrrer opmærksomheden. Det er ikke let at sidde stille og lytte, når man hele tiden bliver forstyrret, men det kan være svært for omgivelserne at opdage og forstå, at det er netop dette, som er årsagen til, at fx et barn sidder uroligt eller ‘ikke hører efter’.

Det kan være både frustrerende og belastende for et menneske at være udsat for et bombardement af lyde, som det ikke kan sortere i. Vi har brug for, at ørerne organiserer lyde i forgrund og baggrund, så lyden fra naboens plæneklipper kan træde i baggrunden, mens lyden fra det menneske, vi sidder og taler med, kan træde i forgrunden. Vi har også brug for, at det kan skifte, så baggrundslyden træder i forgrunden – samtalen med vennen skal helst træde i baggrunden, hvis vi spadserer på fortovet og pludselig hører hvinende bremser lige bag os.

Når mellemøremusklerne er aktive, tænker vi slet ikke over organiseringen af lyde i forgrund og baggrund. Men når mellemørets muskler ikke aktiveres rigtigt og dermed ikke på hensigtsmæssig vis hjælper os til at organisere lyde i forgrund og baggrund, så kan vi blive sensitive – endda hypersensitive – over for lyde. Hvis mellemørets muskler af forskellige årsager (mellemørebetændelse, alder, traumer, angst mv.) ikke aktiveres rigtigt, så bliver det vanskeligere at høre og forstå menneskelig tale. Vi får sværere ved at navigere i sociale interaktioner, fordi vi får vanskeligere ved både at høre de konkrete ord, at forstå meningen med dem, og at afkode om ordene er venligt eller uvenligt ment. Helt automatisk kommer vi til at være mere på vagt, når det er svært både at høre og forstå andres intentioner. Og når vi er mere på vagt, så ændres kroppens fysiologiske tilstand på en måde, som i sig selv betyder, at mellemørets muskler ikke trækker sig sammen, netop for at kunne lade flere lyde slippe gennem. På den måde kan det blive en ’ond spiral’ – ører, som fx pga. mellemørebetændelse har slappe mellemøremuskler, kan ikke lukke af for baggrundslyde, hvilket aktiverer kroppens alarmberedskab, og en krop, der er i alarmberedskab, lukker op for baggrundslyde i et forsøg på at overleve ved at inaktivere mellemøremusklerne.

De 5 timers lydterapi tilrettelægges individuelt på baggrund af en indledende samtale. Derudover justeres der løbende afhængigt af reaktionerne fra det nervesystem, der trænes. Der lyttes til musikken via hovedtelefoner op til en halv time ad gangen.

Lydterapien kan foregå hos mig eller hjemme hos dig selv