Neurofeedback

Neurofeedback er en nyere behandlingsform og kan fungere både som et supplement til en anden behandlingsindsats eller som en selvstændig behandling. Neurofeedback henvender sig til både børn og voksne, som ønsker behandling for psykiske lidelser, neurologiske forstyrrelser eller andre kroniske lidelser. Neurofeedback kan således anvendes til behandling af bl.a. stress, spiseforstyrrelser, depression og bipolare forstyrrelser, angst, PTSD, afhængighed, OCD, migræne, kroniske smerter, AD(H)D samt autismespektrumforstyrrelser. I Tyskland er neurofeedback på de nationale kliniske retningslinjer for behandling af AD(H)D.

Neurofeedback er ikke så udbredt i Danmark endnu. I 2014 skrev den internationalt anerkendte psykiater og forsker Bessel van der Kolk om neurofeedback: ”Kommunikationsmønstre i hjernen er medieret af kemiske og elektriske signaler. På grund af det enorme kliniske og kommercielle potentiale af psykiatrisk medicin indtil videre, så er det kun det kemiske paradigme, der har været vist betydelig interesse i det videnskabelige samfund. De elektriske mønstre i hjernen er næsten fuldstændig blevet ignoreret. (…) Neurofeedback tilbyder et alternativ til medicin og ser ud til at være i stand til at gøre ting, som medicin indtil nu ikke har kunnet levere. (…) Det overrasker mig, at denne kraftfulde tilgang har været tilgængelig så længe, som den har, uden at have fundet udbredt accept. Neurofeedback er anvendt neurovidenskab – det er en ny grænse i forhold til at hjælpe utallige mennesker, som indtil nu er blevet overladt til bare at få det bedste ud af at føle sig kronisk ængstelige, uopmærksomme og frakoblede.” (Forord af Bessel van der Kolk i ”Neurofeedback in the treatment of developmental trauma: Calming the Fear-Driven Brain” af Sebern F. Fisher).

Jeg arbejder med neurofeedback efter Othmer-metoden (udviklet af Siegfried og Sue Othmer), som er en ikke-invasiv metode. Det betyder, at elektroderne kun måler aktivitet i hjernen; der sendes ikke elektriske signaler ind i hjernen. Elektroderne måler hjerneaktiviteten på de steder, hvor de er monteret. Målingen sendes gennem computer-software, hvor den transformeres til signaler, som vises til hjernen gennem feedback. Feedbacken sker visuelt gennem det, du ser med øjnene på en skærm, auditivt gennem det, du hører med ørerne fra højttalere/hovedtelefoner og taktilt gennem det, du kropsligt registrerer fra en lille vibrerende enhed. (Læs om forskning her – artiklerne er på engelsk)

Behandlingen indledes med en samtale, hvor vi kortlægger de fysiske og/eller psykiske symptomer, du oplever. Symptomerne ’oversætter’ jeg til en arbejdshypotese om, hvordan din hjerne og dit autonome nervesystem fungerer. På basis af arbejdshypotesen udvælger jeg, hvor på hovedet der skal sættes elektroder. Sammen finder vi ud af, hvilken type feedback der passer til dig – det kan fx være feedback gennem at spille et computerspil eller se en film.

At udvikle neurale netværk i hjernen så behandlingsindsatsen har længerevarende effekt tager tid. Nogle typer af symptomer tager det ikke så lang tid at behandle, mens det tager længere tid med andre. Du skal påregne minimum 20 sessioner.

Hent en brochure om neurofeedback her.

NYT – NYT – NYT

Forældretræning

Forældretræning er et forløb målrettet forældre til børn med autisme/AD(H)D, hvor en forebyggende indsats er afgørende for barnets trivsel.

Download en brochure her.